[ivcs]
Type: article
Parent page: Spil og leg
[/ivcs]
“Vi ke-e-e-e-der os!” Har I mindre børn, har I nok hørt de ord flere gange, hvis I har været på bilferie sydpå. Selv om bilferie er skønt, og det er dejligt at have sin frihed til at køre, hvorhen man vil i ferien, så kan turen fra bopælen i Danmark til en campingplads ved Nice eller i Italien – eller hvor i nu engang skal hen – godt være lang for ungerne.
I dag foregår meget af underholdningen på iPad eller smartphone, og det er godt, at tiden kan slås ihjel med film, spil eller andet på de mobile platforme. Der er mange kilometer i en Ringenes Herre film, og med hovedtelefoner og hver sin iPad kan ungerne hver vælge lige, hvad de har lyst til.
Er de kommet i læsealderen, så er der også muligheder for lydbøger eller bøger på iPad’en også. De elektroniske tjenester har tusindvis af titler, som man kan kaste sig over.
Prøv lidt analogt
Når det er sagt, kunne det måske en gang imellem være sjovt at prøve at vende tilbage til den analoge tidsalder? Især hvis børnene er små, kan det være sjovt med små lege i bilen, som alle kan være med til, og hvor der måske også er et lille konkurrencemoment.
Her genopliver vi nogle kendinge, som altid kan slå lidt tid ihjel på motorvejen:
Er stemningen til det, så prøv “Duk dig fjols”. Hver gang I kører under en bro, skal alle dukke sig, og dem der glemmer det, ryger ud, så de ikke kan være med i næste runde.
I kan også tælle biler på motorvejen: Hvert barn vælger en farve, og så gælder det om at tælle biler i den farve. Den der fx først når 25 eller 50, vinder.
En rigtig huskeleg er “Bedstemors taske”. En starter med at sige “Jeg fandt bedstemors taske. I den var…..” og så kommer der flere og flere ting på. Det kan køre i en uendelighed!